Åbne maskeparade-workshops

Vil du være med i vores store maske- og gigant parade i år?

Den foregår fredag d 15 september kl 17 og snor sig igennem indre Næstved.

For at være at være med i paraden, skal du have maske og dragt på. Dem skal du selv lave. Det er meget enkelt og du vil blive guidet hele vejen igennem processen.

Vi har 4 workshops, som foregår i Gammel Ridehus i Næstved d. 2.- 3. september og 9. -10.september – alle dage fra 11 – 16. Det koster den beskedne sum af 20 kr. pr person at være med.

ALLE ! børn –  unge – gamle kan være med og det er en god familie aktivitet. En  klapvogn, barnevogn eller en kørestol er ingen hindring. Sådanne køretøjer kan blive fine paradevogne, når de bliver dekoreret. Det hjælper vi selvfølgelig med.

På en enkelt workshop kan du nå at lave både din maske og din dragt. Skulle du have brug for mere tid til at kæle for tingene, kommer du bare igen (uden det koster ekstra selvfølgelig). Skal du have en klapvogn, barnevogn eller kørestol dekoreret, skal du regne med 2 mødegange.

De masker, du kan vælge at lave, er følgesvende til de giganter ( bærbare kæmpe dukker ) der er lavet til paraden samt en kæmpe ravn på stylter som vi får besøg af. Så når du kommer, vælger du hvilken gigant, du vil følge i paraden.

Masken, du skal lave, dækker ikke hele ansigtet, men kan bedre beskrives som en hjelm eller en stor hat. Den laves i farvet bølgepap efter skabeloner, vi har lavet i forvejen. Den limes og klipses sammen. Dragten er ligeledes enkel og bæres udover dit eget tøj. Dejligt, hvis du på paradedagen har tøj på, som passer i farverne.

Vi opbevarer din maske og dragt i ridehuset, men når paraden er slut, er du velkommen til at tage det med hjem.

Alle deltagere vil modtage hjælp til, hvordan de skal agere/bevæge sig ,så paraden bliver så  levende og sjov at se på for publikum som muligt.

Vi har fået erfarne kunstnere til at hjælpe os med det hele.

Vigtigt at sige er det, at betingelsen for at være med i workshoppen er, at man også deltager i maskeparaden.

Mødetiden på maskeparade-dagen er klokken 16, hvor paraden sættes sammen ude på ridebanen (p-pladsen i midten af kulturcenteret), der ligger lige ved ridehuset. (Der er lukket for parkering på Kulturcentret 15 + 16 september)

Vi glæder os til at se dig.

[ecs-list-events cat=’openworkshops’ venue=’true’ limit=’10’]

Pris 20 kr. pr. person

Brand af 1848 Fond
Share This